Hjem - Lions Møn

Menu

Malentetur














Lionstur til Nordtyskland i uge 35 2019.
Af Bent Larsen, Lions Møn

I uge 35 deltog 21 glade gæster i den årlige Lionstur til Nordtyskland. Turen gik i lighed med sidste år til Süderlügum lige syd for grænsen. Turen er en såkaldt zoneaktivitet, og der var deltagere inviteret af lionsklubber fra Lolland-Falster, Præstø og Møn.
Vi mødtes til go’ morgenkaffe i Lionshuset i Sakskøbing. Bustur med indlagt madpakkepause til målet, Landhaus ”Smaga” i Süderlügum. Efter indkvartering aftensmad på hotellet. De følgende dage blev udnyttet til busudflugter i marsken. På flere af turene var der meget kyndige guider som fortalte dels om Tøndermarsken, dels om Ballummarsken. Der var indlagt besøg ved det fremskudte dige ved Vidåens udløb, den gl. Højer sluse, Højerslagteren, frokost på Schackenborg Slotskro samt besøg på Ecco-sko i Bredebro. Næste dag gik turen til Rømø og Ballummarsken med besøg og aftensmad på Digegrevens Gård ”Klægager”, i 2017 kåret til Danmarks smukkeste bondegård. Fredag var hviledag med festmiddag om aftenen med hygge og bankospil.
Lørdag var der hjemrejse igen, og 21 trætte men tilfredse gæster blev afhentet af lionsmedlemmer fra de pågældende klubber

Følg Lions